Årsregnskabsloven § 137f

Denne konsoliderede version af årsregnskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 448 af 7. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 27. august 2024,
som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024

Indholdet af rapport om indkomstskatteoplysninger
§ 137f

En rapport om indkomstskatteoplysninger skal indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i

  • 1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 c,

  • 2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter §§ 137 b eller 137 d,

  • 3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra a, eller

  • 4) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis den udenlandske virksomhed er en del af en koncern og rapporten udarbejdes efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra b.

Stk. 2 Rapporten skal udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i årsregnskabet for den virksomhed, der udarbejder rapporten efter § 137 c. Udarbejdes rapporten efter §§ 137 b, 137 d eller 137 e, anvendes samme valuta, som er anvendt i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens årsregnskab.