Bekendtgørelse om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1297 af 6. november 2023

Formkrav til levering af kundeinformation for puljer
§ 3

Information, der er personligt rettet til kunden, skal leveres på papir. Informationen kan leveres på andet varigt medium end papir, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Leveringen af informationen på andet varigt medium er hensigtsmæssig i forhold til den måde, hvorpå forretningerne mellem pengeinstituttet og kunden udføres.

  • 2) Kunden vælger, at oplysningerne gives på et andet varigt medium end papir.

Stk. 2 Information, der ikke er personligt rettet til kunden, herunder de for puljen gældende retningslinjer, kan leveres via en hjemmeside, der ikke udgør et varigt medium, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Leveringen af informationen er hensigtsmæssig i forhold til den måde, hvorpå forretningerne mellem pengeinstituttet og kunden udføres.

  • 2) Kunden har givet sit samtykke hertil.

  • 3) Kunden forinden informeres om hjemmesidens adresse, samt hvor på hjemmesiden informationen findes.

  • 4) Informationen er opdateret.

  • 5) Informationen er tilgængelig på hjemmesiden i den for kunden nødvendige periode.

Stk. 3 Pengeinstituttet skal indgå eller bekræfte alle puljeaftaler med kunden, jf. § 7, stk. 1, på papir eller et andet varigt medium end papir. Oplysningerne nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-6, skal endvidere gives til kunden på papir eller et andet varigt medium end papir.