Dyreforsøgsbekendtgørelsen § 20

Denne konsoliderede version af dyreforsøgsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om dyreforsøg

Bekendtgørelse nr. 2028 af 14. december 2020

§ 20

Forsøgsdyr kan genhuses eller sættes tilbage i et habitat eller produktionssystem, der er passende for arten, hvis

  • 1) dyrets tilstand tillader det,

  • 2) der ingen fare er for folkesundheden, dyresundheden eller miljøet,

  • 3) der er truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre dyrets velbefindende,

  • 4) der er udarbejdet en plan for, hvordan de pågældende dyr rehabiliteres, herunder socialiseres, og

  • 5) den dyrlæge eller anden kompetente person, der er tilknyttet institutionen eller virksomheden med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd og adfærd, har godkendt punkterne 1-4.

Stk. 2 For hunde, katte og ikke-menneskelige primater, der genhuses, gælder udover kravet i stk. 1, at journalen efter § 18, stk. 3, med veterinærmedicinske og sociale oplysninger skal ledsage dyret.

Stk. 3 Oplysninger efter stk. 1 skal, inden de pågældende forsøgsdyr genhuses eller sættes tilbage i et habitat eller produktionssystem, der er passende for arten, indsendes til Dyreforsøgstilsynet.