Opdrættere, leverandører og dyreforsøgstilladelsesindehavere skal have tilknyttet en dyrlæge med speciale i forsøgsdyr eller anden kompetent person med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd og behandling, og der skal være truffet egnede foranstaltninger, der sikrer sådan relevant og tilstrækkelig rådgivning.
Stk. 2 Dyreforsøgstilsynet kan give påbud om, at der skal udarbejdes en instruks om intern og ekstern veterinær kontrol i institutionen eller virksomheden, og at instruksen skal forelægges tilsynet til godkendelse.
Stk. 3 Der skal føres journal over, hvorledes ekstern, rådgivende bistand er ydet. Journaloptagelserne skal opbevares i 5 år fra udløbet af vedkommende kalenderår.
Stk. 4 I institutionen eller virksomheden skal der være et tilstrækkeligt antal uddannede medarbejdere til at varetage overholdelsen af reglerne om beskyttelse af forsøgsdyrene.