Ejendomsskatteloven Kapitel 10

Denne konsoliderede version af ejendomsskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog § 83, stk. 2 og 3 i loven

Ejendomsskattelov

Lov nr. 678 af 3. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 1564 af 12. december 2023 og lov nr. 594 af 4. juni 2024

Kapitel 10 1 Generelle bestemmelser
§ 71

Hvor andet ikke er angivet, træffer told- og skatteforvaltningen afgørelse efter denne lov.

§ 72

I hele loven anses indkomståret og kalenderåret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.

§ 73

For ejendomme beliggende i to eller flere kommuner anses den del af ejendommen, der kan henføres til hver af kommunerne, som selvstændige ejendomme af told- og skatteforvaltningen ved opkrævning af grundskyld og dækningsafgift.

§ 74

Skatteministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private.