Gammelførtidspensionsloven § 44

Denne konsoliderede version af gammelførtidspensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Lov nr. 1164 af 19. december 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024

§ 44

Pension tilkendt efter § 14, stk. 1-3, og invaliditetsydelse tilkendt efter § 21, stk. 1, kan ikke frakendes, og der kan ikke ske overflytning til en lavere pensionsform, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal tilkende højere pension, hvis der er sket en væsentlig forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15.

Stk. 3 Bistands- og plejetillæg tilkendt efter § 16 og invaliditetsydelse tilkendt efter § 21, stk. 2. , skal frakendes, hvis betingelserne for at modtage ydelserne ikke længere er opfyldt.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan frakende ydelser eller overflytte ydelsesmodtageren til en lavere pension, jf. stk. 1, efter anmodning fra modtageren, medmindre det vurderes at være til skade for pågældende.

Stk. 5 Personer, der har ret til førtidspension efter reglerne i denne lov, overgår efter anmodning herom til ret til førtidspension efter lov om social pension. Anmodning om overgang til førtidspension efter lov om social pension kan indgives til Udbetaling Danmark i perioden fra den 1. juni 2013 til den 31. december 2013. Anmodningen skal indgives skriftligt eller digitalt.