Lov om elektroniske cigaretter m.v. § 19

Denne konsoliderede version af lov om elektroniske cigaretter m.v. er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 426 af 18. maj 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1876 af 20. september 2021,
som ændret ved lov nr. 2071 af 21. december 2020, lov nr. 99 af 25. januar 2022, lov nr. 738 af 13. juni 2023 og lov nr. 651 af 11. juni 2024

Sikkerhedsstyrelsens kontrolvirksomhed
§ 19

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overholdelse af reglerne i kapitel 3-6, 7 a§ 25 a og regler fastsat i medfør heraf. Told- og skatteforvaltningen bistår med kontrol af, at reglerne i kapitel 7 a overholdes.

Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen kan af enhver kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for at udøve kontrollen efter stk. 1.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2026 som led i kontrollen med overholdelse af kravene i § 15, stk. 1 og 2, gøre brug af unge kontrolkøbere med skjult identitet, når der forinden ikke med rimelig grund er mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen.

Stk. 4 Sikkerhedsstyrelsen må ved kontrol efter stk. 3 ikke påvirke væsentlige omstændigheder ved kontrolkøbet, herunder bevirke en forøgelse af en lovovertrædelses omfang eller grovhed.