Opkrævningsloven § 5c

Denne konsoliderede version af opkrævningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven)

Lov nr. 169 af 15. marts 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024

§ 5c

Indgiver virksomheden inden 2 måneder fra udløbet af den frist, som told- og skatteforvaltningen har fastsat efter § 5 b, stk. 2, et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, bortfalder told- og skatteforvaltningens afgørelse efter § 5 a, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning forlænge fristen for indgivelse af regnskabet, hvis særlige forhold taler herfor.

Stk. 3 Finder told- og skatteforvaltningen, at det regnskab, som virksomheden indgiver efter stk. 1, ikke kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, meddeles dette virksomheden ved en afgørelse.