Straffeloven § 132

Denne konsoliderede version af straffeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 126 af 15. april 1930,
jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 25. april 2024,
som ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024 og lov nr. 665 af 11. juni 2024

§ 132

Med bøde straffes den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter

  • 1) kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner,

  • 2) kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig, eller

  • 3) kendetegn eller navn for mellemstatlige organisationer.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til efterligninger af de nævnte kendetegn, dragter og betegnelser.