- Side 150 -
...samme principper må finde anvendelse, hvor krænkelsen ikke består i sammensætningen af tekst og billede, men hvor den konkrete anvendelse af billedet udgør en krænkelse, og hvor fotografen ikke har samtykket i offentliggørelsen. Det kan fx være tilfældet ved offentliggørelse af et foto om en persons private forhold i strid med straffelovens § 264 d.
- Side 156 -
...samme måde vil en berettiget videregivelse (offentliggørelse) af en meddelelse eller et billede af privat karakter medføre, at handlingen ikke er strafbar, jf. straffelovens § 264 d. Se Bet. nr. 1205.1990, s. 52. Om almindelige ansvarsregler i en medieretlig kontekst, se fx Frøbert (2000), s. 179-180, og Jørgensen & Nielsen (2018), s. 316-320.
- Side 165 -
...forhold, var placeret umiddelbart til højre for den navngivne tekst. Journalisten blev som forfatter anset som ansvarlig for den navngivne del efter MAL § 10, stk. 1, mens redaktøren blev anset som ansvarlig for den unavngivne del efter MAL § 11, stk. 1, og tillige for den navngivne del efter MAL § 13. Begge blev straffet efter straffelovens § 264 d.
- Side 166 -
...havde været i udlandet, blev i byretten straffet med hæfte i 14 dage. Presselovens § 6, stk. 3, indeholdt objektivt individualansvar for redaktøren af et indenlandsk periodisk skrift, og Medieansvarsudvalget fandt det væsentligt at værne om denne retsstilling, jf. Bet. nr. 1205.1990, s. 196-197. Om den senere retsudvikling, se nedenfor under pkt. 4.
- Side 167 -
...de objektive straffrihedsgrunde anførte Medieansvarsudvalget, at redaktøren ikke straffes for en ikke uberettiget videregivelse af en meddelelse eller et billede af privat karakter (straffelovens § 264 d) eller for fremsættelsen af en ærefornærmende sigtelse, for hvilken der er ført sandhedsbevis (straffelovens § 269, der senere er blevet ændret).
(...)
...d, eller om en udtalelse må betragtes som en strafbar ærekrænkelse, jf. straffelovens § 267. Om denne afvejning, se fx UfR 2012.2328 H (Hundesagen), hvor en journalist og en fotograf blev frifundet for tiltale efter straffelovens § 264 a for optagelse med skjult kamera til brug ved dokumentation af ulovlig handel med hunde. Se også pkt. 4 nedenfor.
- Side 179 -
...redaktøren havde nogen viden om indholdet af artiklerne før publiceringstidspunktet, eller at de var blevet forelagt ham til godkendelse eller gennemlæsning før publicering. Det var ikke tilstrækkeligt for at statuere ond tro, at han var med til at beslutte overordnet, at man ville køre en artikelserie om konkurskarantæne. Se også umiddelbart nedenfor.
- Side 183 -
...af offentlig interesse, og at dette hensyn må tillægges betydelig vægt i afvejningen over for en krænkelse af privatlivets fred, der er beskyttet af artikel 8. Hvor afvejningen mellem de to hensyn ikke er enkel, vil redaktøren formentlig kunne anføre med en vis vægt, at vedkommende ikke vidste, at artiklen indebar en krænkelse af privatlivets fred.
- Side 188 -
...og 223, og Sandfeld Jakobsen & Schaumburg-Müller (2020), s. 213-214. Sidstnævnte forfattere antager, s. 486, at samtykke kan tilbagekaldes indtil umiddelbart efter optagelsen af den retsstridige udtalelse. Dette er ikke i overensstemmelse med synspunkterne på s. 213-214 i samme værk og kan ikke umiddelbart tiltrædes af de netop anførte grunde.
- Side 237 -
...typiske materielle pressedelikt medfører ikke straf af fængsel i mindst 6 år eller derover. Se fx straffelovens § 264 d (fængsel indtil 6 måneder) og § 267 (fængsel indtil 4 måneder). Bestemmelsen får derfor først og fremmest betydning i undtagelsestilfælde, hvor der både er tale om et materielt pressedelikt og en strafferamme på fængsel i mindst 6 år.
- Side 249 -
...om freds- og ærekrænkelser, der er særligt relevante for medierne, er undergivet privat påtale med undtagelse af straffelovens §§ 266, 266 a og 266 b, der er undergivet offentlig påtale, jf. § 275, stk. 1. I medfør af straffelovens § 275, stk. 2, er straffelovens §§ 263-264 d og 268 endvidere undergivet betinget offentlig påtale, jf. § 275, stk. 2.