Forfattere: Jane Bolander, Liselotte Madsen, Anders Nørgaard Laursen og Inge Langhave
Udgivelsesdato: 22. august 2023
ISBN: 9788757454369
- Side 111 -
Grundloven indeholder forskellige bestemmelser, der omhandler skatter. Grundlovens § 43 fastslår, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, og Grl. § 46 bestemmer, at skatterne ikke må opkræves, forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget.
(...)
...vedrørt, om bestemmelsen skal fortolkes således, at grundloven fastsætter et skærpet hjemmelskrav, eller den blot indeholder et forbud mod delegation af lovgivningsmagten. En anden diskussion i relation til opkrævning af skatter har vedrørt, om bestemmelsen indeholder et obligatorisk princip eller et opportunitetsprincip i relation til at opkræve skatter.
...almindelige legalitetsprincip. Hvis der anerkendes et skærpet hjemmelskrav vil indebære, at andre fortolkningsfaktorer end den snævre ordlyd kun kan tillægges en begrænset vægt. Såfremt Grl. § 43 blot udtrykker en kompetencefordeling, fastslår bestemmelsen alene, at regeringen ikke kan fastsætte skatter, men at Folketinget skal være med til at vedtage det.
(...)
- Side 112 -
...for det andet, at domstolenes krav til graden af denne klarhed er varierende i en sådan grad, at abstrakte udsagn om, at der gælder et skærpet hjemmelskrav for skattepålæg, mest synes at få karakter af tomme besværgelser.« Efter hans opfattelse indeholder Grl. § 43 således ikke noget skærpet hjemmelskrav. Dette er ligeledes opfattelsen i denne bog.
(...)
...delegationsforbud. Regeringen må ikke fastsætte skatter, uden at Folketinget er med til at vedtage disse. Der kræves således lovhjemmel. Dette har givet anledning til en diskussion af, i hvilket omfang der kan udstedes bekendtgørelser på skattelovgivningens område, da bestemmelsen principielt fastslår, at det er den lovgivende magt, som har kompetencen.
(...)
...skatteministeren til at fastsætte visse underordnede iværksættelsesforskrifter. Det kan heller ikke antages, at Grl. § 43 udelukker, at de nærmere regler til lovens forståelse og anvendelse fastsættes af skatteministeren i en bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i den pågældende lov. Det kræves blot, at det materielle skattekrav er fastsat ved lov.
(...)
Selv om der nok på skatterettens område i mindre omfang anvendes bemyndigelser til skatteministeren, eksisterer disse dog som f.eks. mindstekravsbekendtgørelser, og kildeskattebekendtgørelser. Dette kan ikke anses for uforeneligt med Grl. § 43 og heller ikke uforeneligt med grundlovens bestemmelser i øvrigt.
(...)
Der er delte meninger om rækkevidden af delegationsforbuddet i Grl. § 43.
(...)
...Skatteretsrådet således: »På den baggrund må man efter Skatteretsrådets opfattelse fastholde, at delegationsforbuddet i Grl. § 43 sætter snævre grænser for skatteadministrationens adgang til at fastsætte bestemmelser, der har betydning for skattebyrden, og at domstolene næppe vil finde en udnyttelse af en videregående delegationsadgang forenelig med
(...)
- Side 113 -
Grundlovens § 43.« I U 2007.788 H fandt Højesteret, at satsreguleringsloven var en skattelov i Grl § 43’s forstand, men mente, at delegationsforbuddet ikke var overtrådt.
(...)
...lovhjemmel. Det vil sige, hvis en betaling til det offentlige har karakter af en skat, skal der være hjemmel til at opkræve denne. Det betyder omvendt, at hvis en opkrævning fra det offentlige overstiger omkostningerne ved den pågældende transaktion, da vil det kræve lovhjemmel at foretage opkrævningen, idet det vil blive anset for at være en skat.
(...)
...Zahle), 2. udg. 2006, s. 318 ff. I U 1993.757 H fandt Højesteret, at administrativ fastsættelse af gebyrer for pas, nummerplader og duplikatkørekort ikke var i strid med Grl. § 43 eller princippet om lovmæssig forvaltning. I afgørelsen udtalte Højesteret, at der ud over de direkte omkostninger tillige kunne tages hensyn til indirekte omkostninger.
(...)
Det er sjældent, at domstolene bliver nødsaget til mere direkte at tage stilling til, om der er sket delegation af lovgivningskompetence til skatteadministrationen i strid med Grl. § 43, idet domstolene i de fleste tilfælde kan afgøre en sag ved henvisning til domstolspraksis eller administrativ praksis.
- Side 114 -
...ud fra en afvejning af forskellige hensyn at opkræve skatter. De fleste er nok af den opfattelse, at der alene gælder et opportunitetsprincip, jf. bl.a. Niels Winther-Sørensen i bl.a. SR-Skat 2018, s. 293 ff., Jacob Graff Nielsen i Legalitetskravet ved beskatning, 2003 kap. 7 og Jens Peter Christensen i Festskrift til Jan Pedersen, 2011, s. 63 ff.
- Side 115 -
...ekspropriationsreglerne visse begrænsninger for lovgivningsmagtens frihed i forhold til skatterne: 1) den økonomiske ydelse skal pålægges af hensyn til almenvellet, 2) der skal være hjemmel, hvilket af Grl. § 43 skærpes til, at skattepålægget skal ske ved lov, samt 3) byrdefordelingen må ikke være vilkårlig, men skal være bestemt ud fra almene, saglige kriterier.
- Side 116 -
...forvaltningsretten gældende legalitetsprincip eller princip om lovmæssig forvaltning, hvorefter en forvaltningsakt (en skatteafgørelse) for det første skal have hjemmel i loven og for det andet ikke må stride mod loven. Usaglig forskelsbehandling vil også være uforenelig med princippet om lovmæssig forvaltning, jf. Den juridiske vejledning 2023 A.A.7.1.
- Side 126 -
...fremtidige skatteansættelser som udgangspunkt ikke har bindende virkning. Landsskatteretten henviste endvidere til, at der ikke var givet en klar tilkendegivelse på grundlag af en nøjere gennemgang af sagens faktiske omstændigheder, hvorfor der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at en tilkendegivelse kunne lægges til grund ved skatteansættelsen.
- Side 135 -
...befragtning af danske rederi«, hvor det afgørende er, at skibet er lejet af et dansk rederi. Højesteret henviser til, at efter baggrunden for og formålet med bestemmelserne måtte den foreliggende situation ganske sidestilles med den situation, som er beskrevet i bestemmelsen, og at det fandtes ubetænkeligt at anse bestemmelsen for analog anvendelig.