- Side 35 -
...høj grad, at den dømmende magt er adskilt fra forvaltningen, og at domstolene som appelinstans kan dømme i forvaltningssager. Såfremt man i fremtiden etablerede en forvaltningsdomstol (grundlovens § 63, stk. 2.), ville dens afgørelser også kunne prøves af Højesteret. Denne nøje specificering af domstolenes uafhængighed i grundloven stammer fra den
- Side 37 -
...af lovgiver og kan ikke videredelegeres. Man kan således ikke vedtage en lov, der overlader det til regeringen (typisk justitsministeren) at udstede sekundær lovgivning om domstolenes organisation. Lovgiveren, det vil sige Folketinget og regeringen i samarbejde (grundlovens § 3), skal selv udføre dette arbejde. Dette sikrer, at den parlamentariske
(...)
- Side 38 -
...Folketinget. Selve proceduren gør det også i sig selv vanskeligt at introducere ændringer i retsvæsenets organisation. Men hvis et parti skulle have absolut flertal, kunne de i princippet ændre på retsplejen i eget favør. I et sådant tilfælde ville de grundlæggende rettigheder nedfældet i grundloven og EMRK dog sætte begrænsninger for sådanne reformer.